Maya – hovedpine

JEG TØR IKKE AT TÆNKE PÅ, HVOR JEG VILLE VÆRE I DAG UDEN JOHNNY.

Den 11. mar. 2014 kl. 14.24 skrev Maya Degn

Jeg fik ved et uheld slået hovedet ind i en metalstolpe. Det blev starten på to år med konstante hovedpiner og overmandende træthed.

OPGIVET AF SYSTEMET

Knap to år efter blev jeg opgivet af systemet. Et system, der gennem to år havde fyldt mig med ynk og fraskrevet mig handlekraften i mit eget liv. Både behandlere og jobcenter meddelte mig, at nu var der ikke mere at gøre.

Jeg kunne ikke acceptere det. Jeg blev vred og vidste, at jeg fandme ville have det bedre.

BLEV MØDT MED VÆRDIGHED

Så opsøgte jeg Johnny. Det var første gang, at jeg blev mødt uden nedladende medlidenhed i stemmen. Johnny talte ikke ned til mig. Johnny grinede hjerteligt og jeg bevarede min selvrespekt, selvom jeg tudede opgivende over mit liv.

Johnnys behandlinger føles som små mirakler. Det føltes, som om Johnnys hænder kunne aflæse kroppens signaler. Jeg var udmattet efter de første mange behandlinger, men ‘osteklokken’ af træthed og smerte lettede langsomt. Allerede en måned efter meldte jeg mig rask og begyndte på en ny uddannelse, og nu (halvandet år efter) har jeg ingen mén tilbage. Jeg har det bedre, end jeg nogensinde har haft det.

FYSIOTERAPIENS OLE OPFINDER

Johnny er fysioterapiens svar på Ole Opfinder. Jeg forstår ikke, hvad han gør og hvorfor, men det virker!

Jeg er Johnny evigt taknemmelig for mit liv og mit helbred. Jeg anbefaler varmt Johnny til alle med Whiplash, senfølger af hjernerystelse eller diffuse rygsmerter.

arbejdsskade

Maya Degn Litrup Folkeskolelærer og kandidatstuderende

KAN DIN HOVEDPINE AFHJÆLPES?

Ring og bestil tid til undersøgelse på tlf 86930666