Anette – KOL

 

Laserlys til KOL

Anette starter i laserbehandling (klasse 3B-low laser-LLLT) april 2016
4 md. Senere:

Jeg har lungefibrose (KOL) – selvom jeg aldrig har røget og jeg har en lungekapacitet på 22 %. Det har gjort hverdagen meget besværlig. Der er dage, hvor jeg bliver forpustet af at tage tøj på og andre dage, hvor jeg får vasket en vask og kommer den i tørretumbler, tømt og fyldt opvaskemaskinen, lavet mad og måske lagt tøjet sammen, men det kan koste 2-3 dage, hvor jeg derefter intet kan selv. Når jeg går, bruger jeg enten krykke eller rollator, da det er svært at gå og trække vejret samtidig.

Første gang jeg besøgte Johnny gik jeg fra p-pladsen og hen til klinikken og måtte sidde i 2-3 min. inden jeg havde luft nok til at kunne tale. Johnny ved ikke om laser kan hjælpe på lungerne, men var villig til at prøve. Allerede næste dag, hvor jeg kom for 2. gang var min vejrtrækning mindre besværet, da jeg nåede ind til Johnny og 3. gang kunne jeg gå direkte ind og tale med ham uden at holde pause først, samtidig var min stemme kraftigere. Det kunne også ses på min gang, der var lettere og min krykke måtte forlænges med et hul. Mine venner sagde, at det var første gang i flere år, at jeg kunne gå og tale på samme tid.

Desværre døjer jeg en del med lungebetændelse, men efter jeg er startet hos Johnny er det som om, at betændelsen ikke bider så hårdt fat og jeg kommer hurtigere til kræfter bagefter.

Her d. 1. juli 2016 har jeg fået laserlys 3 gange om ugen i et par måneder. Det er ingen mirakelkur, da jeg godt ved, at han ikke kan helbrede mig, men jeg har helt sikkert fået højere aktivitetsniveau og bedre livskvalitet. Jeg er stadig meget påvirket af vejret. Regn og blæst, samt fugtig varme gør det svært at færdes ude, men ikke længere umuligt.

Anette til hest

P.S. Her i sommerferien er jeg begyndt at ride på min islænder, hvilket jeg ikke har kunnet i flere år. Jeg har hjælp til at sadle op og af, men kan ride i 15-20 min. Det er en pragtfuld fornemmelse.

Hej Johnny (august2016)
Jeg har lige været til kontrol på lungemed. Og syntes det utrolige resultat skal med i min udtalelse.En målbar enhed er min iltmætning af blodet. Før jeg begyndte hos Johnny ( for 4 mdr. siden) var den i hvile 92-93 %, hvilket er på grænsen til at få tilført ilt. Nu er den på 97 %, som er normalt og det er et kæmpe fremskridt.
KH Anette

Anette

Anette Kærgaard