Winni – piskesmæld

Udtalelse

SMERTEFRI, EFTER 9 ÅRS SMERTE GENER.

Jeg fik, af lægerne på Horsens Sygehus, konstateret whiplash skader efter 3 alvorlige trafikulykker i de første år i 1990 érne, hvor jeg holdt stille og min bil blev påkørt bagfra af en anden bil.

Jeg blev herefter henvist til manuel terapi efter 1. ulykke ved lægerne Lætgaard og Hecksher-Sørensen og havde næsten opnået smertefrihed, da jeg igen blev påkørt. Herefter forsøgtes denne behandling igen, uden den ønskede effekt. Jeg blev henvist til vurdering ved kirurg, som fandt kraftnedsættelse og gener svarende til whiplash skade. Jeg blev herefter forsøgt behandlet ved diverse fysioterapeuter og spec.læge uden effekt.

9 år gik med diverse behandlingsforsøg ved både autoriserede behandlere og alternative behandlere. Jeg havde konstant hovedpine, smerter i nakken og ud i især den ene arm. Jeg arbejdede i alle årene på fuldtid som sygeplejerske, men oplevede at jeg blev stadig dårligere, og nattesøvnen var hver nat påvirket af smerterne fra nakken og hovedpinen, som var tilstede hele døgnet. Ind imellem, når hovedpinen var meget slem, var koncentrationsevnen også meget nedsat. Jeg blev meget lys – og lyd følsom.

Da tilstanden efterhånden påvirkede kroppen meget med diverse spændinger og smerter, bestemte jeg mig til at undersøge hvilke muligheder, der kunne være både nationalt og internationalt. Jeg var villig til at rejse efter behandlinger, uanset pris og land. Diverse foreninger var meget hjælpsomme, især PTU og gigtforeningen (jeg har aldrig haft gigt, men de havde en masse viden om muligheder). De fortalte senere, at der i Sverige var en læge, der havde specialiseret sig i whiplash, og at samme behandlingsmetode blev anvendt med succes af fysioterapeut Johnny Andersen, Odder og senere Malling.

Det var med stor skepsis og forbehold, jeg mødte op, da jeg jo havde særdeles negativ erfaring andre steder fra. Johnny startede med at sige, da jeg var skepsis over, hvad han ville gøre, at så måtte jeg gå et andet sted hen. Han mente kroppen var èt – og havde jeg ondt i nakken, bredte spændingerne sig til hele kroppen, så derfor ville han ikke nøjes med at afhjælpe problemerne i nakken. Jeg var på det tidspunkt meget smertepåvirket og følte, at han var min sidste chance for at få det bare lidt bedre. Jeg havde ikke forventninger om at blive rask, men håbede på at få det lidt bedre, da jeg brugte mange kræfter på ikke at lade sygdommen påvirke mit liv. Det skulle jo ikke gå ud over mine patienter eller familie, at jeg havde smerter.

Efter 1 års behandling ved Johnny Andersen, følte jeg det, som om jeg havde fået et helt nyt liv foræret. Jeg kunne nu sove hele natten uden smerter. Hovedpinen var næsten væk og jeg bestemte mig til at fortsætte behandlingerne. Efter i alt 1½ års behandling var jeg HELT RASK. Det var simpelthen fantastisk og en af de største gaver jeg har fået. Jeg har stadig, efter 10 år, ingen gener fra nakken og er stadig helt rask. Dog må jeg ind imellem stadig anvende de anviste øvelser, hvis jeg har belastet nakken for meget, men det er jo i småtingsafdelingen.

Jeg er derfor Johnny Andersen dybt taknemmelig, og kan varmt anbefale ham til andre, med problemer efter svære whiplash skader.

Min dybeste taknemmelighed og anbefaling

winnie

Winni Abildgaard
Ledende sygeplejerske